Freight specialist

Vil du være en del af Danmarks bedste e-handelsværktøj? 🏆

Vil du være en del af teamet bag Danmarks bedste e-handelsværktøj?

Kan man høre smilet i din stemme, og er dit servicegen veludviklet?

Vi leder efter en ny medarbejder, der har lyst til at give den bedste service til vores +40.000 kunder, og som derudover har mod på at samarbejde og have den daglige kontakt med transportører som PostNord, GLS og DHL Express.

Du vil blive en del af et ungt team, der alle arbejder mod samme mål; at gøre fragthåndtering så nemt og enkelt som muligt for kunden. Derfor brænder vi alle for at give vores kunder den allerbedste oplevelse med Shipmondo. Det skal du også være med til.

Om teamet

Din position vil være i vores kundeservice-team, der arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger i Shipmondo. Vi har vores kunder som førsteprioritet, og vi sikrer derfor, at behov og efterspørgsel altid bliver hørt og eventuelt udviklet.

På både telefon og mail onboarder vi nye kunder og hjælper eksisterende kunder med at få endnu mere ud af vores løsninger. Vi rådgiver kunder omkring fragt og håndtering og hjælper med opsætning af fragtaftaler, ligesom vi hjælper til, hvis teknikken driller hos vores kunder. Vi kan garantere, at der ikke er en dag, der er ens, da du vil opleve flere forskelligartede opgaver som medarbejder hos Shipmondo.

Hvad skal du lave?

Din rolle vil blive med særligt fokus på kontakt til transportører, opsætning af fragtaftaler, sagsbehandling, håndtering af reklamationer samt support og rådgivning ved fragtrelaterede spørgsmål, men i Shipmondo hjælper vi også der, hvor vi kan, så du vil også skulle varetage andre ad hoc-opgaver inden for kundeservice.

Vores funktioner og integrationer er gratis for Shipmondo-kunder, og derfor skal du ikke sælge noget. Du står for den daglige dialog med kunden, nuværende såvel som nye, hvor du skal hjælpe med finde de mest værdiskabende løsninger for kunden.

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at yde kundeservice på højt plan og rådgive om fragt på både telefon og e-mail.
  • elsker at snakke med kunder og samarbejdspartnere og er velformuleret, både mundtligt og skriftligt og på dansk og engelsk.
  • kan indgå i en professionel dialog med de transportører, som vi samarbejder med.
  • er ansvarsbevidst og kan holde på hat og briller i pressede situationer.
  • kan se vigtigheden i en god kundeservice.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring eller kendskab til fragt-verdenen er et must. Derudover er det en fordel, hvis du før har snakket med kunder, og hvis du har kendskab til webshops og CMS-systemer.

Som medarbejder hos Shipmondo bliver du....

...taget godt imod og lært grundigt op, så du er godt klædt på i dine nye opgaver. Vi har en struktureret plan for de første måneder med udgangspunkt i din profil. Vi sørger derfor for:

  • En solid gennemgang af Shipmondo og vores løsninger.
  • En grundig gennemgang af transportører, fagtermer og processer.
  • Løbende onboarding-opgaver, der sikrer, at du er up to speed med vores løsninger.
  • Et indblik i vores kunders typiske udfordringer og arbejdsflow.
  • En god introduktion af medarbejdere, teams og funktioner. 


Vi håber, du vil være en del af vores spændende univers, der vokser med raketfart. Hop ombord og send os en spændende ansøgning. Vi glæder os allerede til at tage dig med på rejsen 🚀

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Shipmondo

Hvilehøjvej 25
5220 Odense Kørselsvejledning job@shipmondo.com 70400407

Hvorfor arbejde hos os?

  • Højt humør og flad organisation

    Vi elsker at gå på arbejde, for vi har det sjovt i mens. Vi rykker hurtigt på idéer, og beslutningsprocessen er kort.

  • Store ambitioner og udvikling

    Vi vil være de bedste! Derfor har vi fokus på udvikling af vores produkter og services - og ikke mindst vores medarbejdere.

  • Stort ansvar

    Vi giver vores medarbejdere stort ansvar for egne opgaver, og de er hver dag med til at gøre en forskel for +40.000 virksomheder.

  • Gode oplevelser sammen

    Vi elsker at dele sjove oplevelser sammen! Gokart, sommerevent, fællesspisning, julefrokost og paintball for at nævne nogle få.

  • Attraktive vilkår

    Vil tilbyder attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pension og sundhedspakke.
    Vores vigtigste værktøjer er vores udstyr - det går vi ikke ned på.

    Frokost- og sodavandsordning, medarbejderevents og topmoderne faciliteter i vores nye kontorbygning.

Arbejdspladsen og kulturen

Humøret er højt og organisationen er flad.
Vi er en vækstvirksomhed med både e-handelspriser og en Gazellepris i bagagen. Vi er en moderne arbejdsplads, der sætter fokus på hver enkelt medarbejders trivsel og udvikling.

Vi arbejder sammen som et team, og vi hjælper hinanden - lige så vel som vi fejrer vores succeser sammen. 

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor