Customer Success Specialist med tech-flair
Vil du være en del af Shipmondo-teamet?
Customer Success Specialist med tech-flair
Har du flair for tech, et stærkt servicegen og lyst til at nørde dig ned i e-commerce og SaaS?
Vi søger en Customer Success Specialist, som kan hjælpe virksomheder i hele Skandinavien med at få succes med Shipmondo.
Du behøver ikke være ekspert fra dag ét. Men teknologi skal falde dig naturligt. Du er typen, der er nysgerrig på nye digitale værktøjer, hurtigt lærer nye systemer at kende og gerne undersøger, hvordan tingene hænger sammen – og hvorfor de nogle gange ikke gør.
Hos os bliver du en del af en tech-virksomhed, hvor vi hele tiden udvikler både vores produkt og måden, vi arbejder på. AI, automatisering og nye digitale værktøjer er en naturlig del af vores hverdag, og vi forventer, at du har lyst til at udforske og bruge mulighederne sammen med os.
Din profil
Du er måske nyuddannet eller har lidt erfaring fra en digital, teknisk eller kundevendt rolle. Det vigtigste for os er ikke antallet af år på CV'et, men at du har tech-flair og lysten til at lære.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant digital eller teknisk uddannelsesbaggrund og gerne lidt praktisk erfaring fra studiejob, praktik eller dit første job.
Har let ved at sætte dig ind i nye systemer og digitale værktøjer og er typen, der gerne selv undersøger mulighederne, når du møder noget nyt.
Har arbejdet med digitale systemer og måske kender til fx CMS, webshops, CRM eller ERP.
Bruger AI som et naturligt arbejdsredskab til fx research, problemløsning og effektivisering. Du er nysgerrig på, hvordan AI og automatisering kan gøre både dine egne og kundernes arbejdsgange smartere.
Er teknisk nysgerrig og motiveres af at forstå, hvordan systemer og arbejdsgange hænger sammen – og finde ud af, hvorfor noget ikke virker.
Er struktureret, detaljeorienteret og følger dine opgaver til dørs.
Trives i dialogen med kunder og kan forklare digitale løsninger i øjenhøjde.
Har du allerede erfaring med e-commerce, webshops, fragt eller logistik, er det et plus – men ikke et krav.
Din rolle og kerneopgaver
Som en del af vores Customer Success Team arbejder du proaktivt med at sikre, at kunderne får mest muligt ud af Shipmondo.
Du kommer blandt andet til at:
Onboarde nye kunder og sikre, at de kommer godt i gang.
Rådgive og vejlede både nye og eksisterende kunder i, hvordan de kan optimere deres arbejdsgange.
Yde support ved opsætning af integrationer, fragtmoduler, printere og andet udstyr.
Identificere udviklingspotentialer i kundens setup og vurdere, hvornår der skal inddrages specialiseret ekspertise. Ved mere komplekse kundeløsninger fungerer du som tovholder gennem processen.
Sikre løbende opfølgning og identificere muligheder for mersalg, når det skaber værdi for kundens forretning.
Bidrage med input til produktudvikling baseret på kundernes feedback, behov og arbejdsgange.
Du skal ikke kunne løse alle tekniske problemstillinger selv. Men vi forventer, at du har lyst til at undersøge dem: stille de rigtige spørgsmål, teste dig frem, bruge de værktøjer du har til rådighed og vide, hvornår en specialist skal involveres.
Vi sørger for, at du kommer godt i gang
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag.
Du får en struktureret onboarding og en mentor, som hjælper dig med at lære Shipmondo, vores kunder og e-commerce-verdenen at kende.
Hos os får du mulighed for at bygge videre på dit digitale fundament og udvikle specialistviden inden for SaaS, e-commerce og integrationer.
Vi arbejder tæt sammen, deler viden og udfordrer hinanden fagligt – samtidig med at vi prioriterer et godt og uformelt arbejdsmiljø på vores kontor i Odense SØ.
Shipmondo er en virksomhed i vækst, og det skaber gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I takt med at vi vokser, opstår der nye opgaver og ansvarsområder, hvor du kan være med til at præge både din egen rolle og vores fælles retning.
Klar til at blive en del af Shipmondo?
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved det hele.
Hvis du har flair for tech, et stærkt servicegen og lyst til at lære og udvikle dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send en motiveret ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig! 🤩
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
- Afdeling
- Customer Success
- Lokationer
- Shipmondo
Hvorfor arbejde hos os?
-
Sammenhold og trivsel
Vi vægter et godt arbejdsmiljø med højt humør og en flad struktur, hvor alle har mulighed for at blive hørt og bidrage. Team-events og sociale aktiviteter er en naturlig del af vores arbejdsplads.
-
Store ambitioner og udvikling
Vi har store ambitioner og tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi prioriterer workshops, vidensdeling og skræddersyet onboarding.
-
Ansvar og indflydelse
Hos os får du ikke bare et job – du får ansvar og reel indflydelse. Vi tror på medarbejderinddragelse og værdien af dine idéer. Vi rykker hurtigt på nye idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling.
-
Fede team-events
Vi elsker at dele sjove oplevelser sammen. Gokart, laser-game, bowling, paintball, escape room, sommerevents, julefrokost... ja, listen er lang, men der er altid garanti for gode grin.
-
Attraktive vilkår
Vores vigtigste værktøj er vores udstyr, så du får egen arbejdscomputer. Derudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokost- og sodavandsordning (eller Monster Energidrik - signaturdrikken her).
-
Fleksibilitet og balance
Fleksible mødetider giver dig plads til at balancere arbejde og privatliv. Vi ansætter mennesker, og det er vigtigt for os, at du kan passe både din karriere og dit privatliv.
Kontor og kultur
Hos Shipmondo er humøret højt, og organisationen flad.
Vi arbejder i et åbent kontorfællesskab, hvor sammenhold og klar kommunikation er kernen i vores kultur. Her er der altid kort vej til en hjælpende hånd, en konstruktiv dialog eller en god idé, der kan skabe de bedste rammer for samarbejde og innovation.
Alle medarbejdere spiller en værdifuld rolle i at gøre Shipmondo til en succes. Uanset om vi udvikler løsninger, hjælper vores kunder eller fortæller vores historie, arbejder vi mod det samme mål. Vi deler viden, inspirerer og udfordrer hinanden for at vokse – både som mennesker og som virksomhed. Og når vi lykkes, fejrer vi vores succeser sammen.
Om Shipmondo
Hos Shipmondo gør vi det komplekse simpelt.
Vi er motoren, der sikrer, at vores kunders fragthåndtering kører effektivt. Med vores innovative løsninger automatiserer vi fragtbooking, told, print og logistik, så forsendelser håndteres effektivt og gnidningsfrit på tværs af landegrænser – hver dag.
Siden 2014 har vi med vores software hjulpet over 50.000 virksomheder i hele Europa med at optimere deres logistik og frigøre ressourcer, så de kan vækste deres forretning.
Bag Shipmondo står et dedikeret team på +30 medarbejdere, der brænder for at skabe innovative løsninger, der gør en reel forskel. Vi er ambitiøse på vores egne og vores kunders vegne. Vi vil udvikle fremtidens løsninger inden for fragt og logistik.
Hos os har du rig mulighed for at præge de løsninger, vi udvikler, og den måde, vi arbejder på.