Content specialist til Shipmondos indholdsunivers
Vil du være en del af Shipmondo-teamet?
Du elsker at skrive! Altså virkelig elsker det.
Du nørder formuleringer. Du fjerner fyldord. Du skriver indledninger, folk faktisk gider at læse færdige.
Men måske sidder du i en rolle, hvor du primært producerer tekst, men savner at være med til at lægge strategien, udtænke kampagnerne og tage beslutningerne?
Hos os får du begge dele.
Vi leder efter en tekstforfatter, der vil mere end “bare” skrive.
Vi kalder rollen Content Specialist.
Det her er dig
Vi søger dig, der kan få et SoMe-opslag om printopsætning til at stråle og en toldblog til at være stjernen i vores contentunivers - og som
Kan få selv de tørreste emner til at glide let (ja, også toldregler og fragtopsætning i Shopify).
Har arbejdet med tekstforfatning i marketing-regi: Vinkling, målgrupper, forskellige formater og medier er din force.
Har det der drive, som mange taler om. Du får idéer, du gør dem konkrete, og du følger dem til dørs - også når de ikke står i en opgavebeskrivelse.
Følger op på dine opgaver, forventningsafstemmer med dit team og spiller dem gode, også når du selv har travlt.
Er nysgerrig og gør dig umage for at forstå, før du skriver.
Har lyst til at blive en del af et marketingteam, hvor vi har hvert vores ansvar, men arbejder tæt sammen på tværs af kampagner.
Det er desuden et stort plus, hvis du har styr på B2B-kunderejser og måske også e-commerce.
Det her er jobbet
Du skal hjælpe med at få vores kampagner til funkle, som de aldrig har funklet før ✨
Du kommer bl.a. til at:
Udtænke, planlægge og producere content til vores SoMe-kanaler
Skrive indhold til vores website: blogs, landingssider, SEO-indhold m.m.
Bidrage til nyhedsbreve og materialer til vores mange målgrupper
Arbejde strategisk med koncepter, kampagner og idéer
Du er med hele vejen fra de første idéer og strategiske overvejelser til det færdige indhold er live, og samtidig bliver du en vigtig del af at udvikle Shipmondos contentunivers.
Du får hurtigt ansvar og bliver involveret i beslutningerne, og der er god mulighed for at sætte dit eget præg på både dine opgaver og måden, vi arbejder på.
Og bare rolig: Du behøver ikke vide alt om fragt, told og software fra start. Det skal vi nok lære dig.
Teamet du bliver en del af
Du bliver den 5. spiller i vores marketingteam, der planlægger og producerer alt indhold til Danmark, Norge og Sverige (med lidt hjælp fra eksterne samarbejdspartnere).
Vi arbejder tæt sammen med udviklingsteamet, når der releases nye features, og med vores Customer Success-team i forhold til at understøtte salg og support.
Vi tager vores arbejde seriøst, men ikke os selv for seriøst. Der er plads til grin, bordfodbold, og når vi lykkes, fejrer vi med manér 🥳
Vil du vide mere om Shipmondo som arbejdsplads? Klik rundt på vores karriereside og følg os på Instagram, hvor du kan møde nogle af dine - måske - kommende kollegaer.
Skynd dig at søge:
Send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder kandidater løbende til samtale. Og endnu bedre: inkluder noget, du har skrevet, som du er stolt af.
- Afdeling
- Marketing
- Lokationer
- Shipmondo
Hvorfor arbejde hos os?
-
Sammenhold og trivsel
Vi vægter et godt arbejdsmiljø med højt humør og en flad struktur, hvor alle har mulighed for at blive hørt og bidrage. Team-events og sociale aktiviteter er en naturlig del af vores arbejdsplads.
-
Store ambitioner og udvikling
Vi har store ambitioner og tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi prioriterer workshops, vidensdeling og skræddersyet onboarding.
-
Ansvar og indflydelse
Hos os får du ikke bare et job – du får ansvar og reel indflydelse. Vi tror på medarbejderinddragelse og værdien af dine idéer. Vi rykker hurtigt på nye idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling.
-
Fede team-events
Vi elsker at dele sjove oplevelser sammen. Gokart, laser-game, bowling, paintball, escape room, sommerevents, julefrokost... ja, listen er lang, men der er altid garanti for gode grin.
-
Attraktive vilkår
Vores vigtigste værktøj er vores udstyr, så du får egen arbejdscomputer. Derudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokost- og sodavandsordning (eller Monster Energidrik - signaturdrikken her).
-
Fleksibilitet og balance
Fleksible mødetider giver dig plads til at balancere arbejde og privatliv. Vi ansætter mennesker, og det er vigtigt for os, at du kan passe både din karriere og dit privatliv.
Kontor og kultur
Hos Shipmondo er humøret højt, og organisationen flad.
Vi arbejder i et åbent kontorfællesskab, hvor sammenhold og klar kommunikation er kernen i vores kultur. Her er der altid kort vej til en hjælpende hånd, en konstruktiv dialog eller en god idé, der kan skabe de bedste rammer for samarbejde og innovation.
Alle medarbejdere spiller en værdifuld rolle i at gøre Shipmondo til en succes. Uanset om vi udvikler løsninger, hjælper vores kunder eller fortæller vores historie, arbejder vi mod det samme mål. Vi deler viden, inspirerer og udfordrer hinanden for at vokse – både som mennesker og som virksomhed. Og når vi lykkes, fejrer vi vores succeser sammen.
Om Shipmondo
Hos Shipmondo gør vi det komplekse simpelt.
Vi er motoren, der sikrer, at vores kunders fragthåndtering kører effektivt. Med vores innovative løsninger automatiserer vi fragtbooking, told, print og logistik, så forsendelser håndteres effektivt og gnidningsfrit på tværs af landegrænser – hver dag.
Siden 2014 har vi med vores software hjulpet over 50.000 virksomheder i hele Europa med at optimere deres logistik og frigøre ressourcer, så de kan vækste deres forretning.
Bag Shipmondo står et dedikeret team på +30 medarbejdere, der brænder for at skabe innovative løsninger, der gør en reel forskel. Vi er ambitiøse på vores egne og vores kunders vegne. Vi vil udvikle fremtidens løsninger inden for fragt og logistik.
Hos os har du rig mulighed for at præge de løsninger, vi udvikler, og den måde, vi arbejder på.