Head of Customer Success
Vil du stå i spidsen for et team, der skaber unikke kundeoplevelser og driver værdiskabende relationer til tusindvis af virksomheder i hele Skandinavien?
Brænder du for at udvikle mennesker, processer og løsninger, der sikrer vores kunders succes og dermed også vores egen?
Hos Shipmondo får du muligheden for at sætte dit præg på fremtidens Customer Success-arbejde og team, der er afgørende for vores vækst.
Om dig
Du er serviceminded, men samtidig har du et kommercielt mindset og ledererfaring. Du brænder for at udvikle mennesker og processer, og du trives med at arbejde på tværs af teams og forretningsområder.
Faglige kompetencer
- Relevant uddannelse inden for business, kommunikation eller IT
- Solid erfaring med Customer Success
- Erfaring med SaaS-forretningsmodeller (churn, CAC, LTV, ARR, upsell osv.)
- Erfaring med at opbygge og skalere teams, samt optimere processer
- Evne til at omsætte kundedata og feedback til konkrete forbedringer
- Kommercielt mindset: kan fx. spotte muligheder for mer- og krydssalg
Ledelseskompetencer
- Erfaring med at lede, motivere og udvikle teams
- Evne til at skabe struktur, retning og tydelige mål, der driver performance
- Udvikle medarbejdernes kompetencer og give dem værktøjerne for at lykkes
- Stærke kommunikationsevner og gennemslagskraft - kan engagere og inspirere på tværs af organisationen
- Tryg ved tværfagligt samarbejde og tæt dialog mellem hhv. salg, marketing og produktudvikling
Personlige egenskaber
- Kundeorienteret og relationsstærk, motiveres af at resultater og se andre lykkes
- Strategisk tænkende, men også hands-on og eksekverende
- Resultatorienteret med en empatisk og inkluderende tilgang til samarbejde
- Trives i en dynamisk og foranderlig SaaS-verden, hvor vækst og skalerbarhed er i fokus
Om dit ansvar og arbejdsopgaver
Som Head og Customer Success i Shipmondo får du ansvaret for et Customer Success-team med tre specialiserede områder: Fragt, Onboarding og Produkt, som for nuværende har 9 medarbejdere.
Din rolle spænder fra at udvikle mennesker og processer til at drive tværgående projekter, der sikrer både kundeoplevelse og forretning.
Dine kerneopgaver
Som Head og Customer Success får du et bredt ansvar – både for at udvikle dit team og sikre, at vores kunder får størst mulig værdi ud af Shipmondo. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og udvikle Customer Success-teamet, herunder skabe struktur, målsætning, coaching og kompetenceudvikling
- Drive projekter og aktiviteter inden for både inbound- og outbound-indsatser med fokus på kundetilfredshed, retention og mersalg
- Optimere processer og samarbejde på tværs af organisationen, så kundens stemme får gennemslag i både produkt, salg og support
- Styrke kommunikation og videndeling internt, så teamet arbejder effektivt og ensartet i dialogen med kunder
- Understøtte trivsel og engagement gennem løbende samtaler, feedback og teambuilding
Ansøg nu
Lyder det som dig? Så er det måske dig, vi leder efter.
Så send os din ansøgning og vi glæder os til at lære dig bedre at kende. 💪🏼
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jelena Hansen på jh@shipmondo.com.
- Afdeling
- Customer Success
- Lokationer
- Shipmondo
Hvorfor arbejde hos os?
-
Sammenhold og trivsel
Vi vægter et godt arbejdsmiljø med højt humør og en flad struktur, hvor alle har mulighed for at blive hørt og bidrage. Team-events og sociale aktiviteter er en naturlig del af vores arbejdsplads.
-
Store ambitioner og udvikling
Vi har store ambitioner og tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi prioriterer workshops, vidensdeling og skræddersyet onboarding.
-
Ansvar og indflydelse
Hos os får du ikke bare et job – du får ansvar og reel indflydelse. Vi tror på medarbejderinddragelse og værdien af dine idéer. Vi rykker hurtigt på nye idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling.
-
Fede team-events
Vi elsker at dele sjove oplevelser sammen. Gokart, laser-game, bowling, paintball, escape room, sommerevents, julefrokost... ja, listen er lang, men der er altid garanti for gode grin.
-
Attraktive vilkår
Vores vigtigste værktøj er vores udstyr, så du får egen arbejdscomputer. Derudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokost- og sodavandsordning (eller Monster Energidrik - signaturdrikken her).
-
Fleksibilitet og balance
Fleksible mødetider giver dig plads til at balancere arbejde og privatliv. Vi ansætter mennesker, og det er vigtigt for os, at du kan passe både din karriere og dit privatliv.
Kontor og kultur
Hos Shipmondo er humøret højt, og organisationen flad.
Vi arbejder i et åbent kontorfællesskab, hvor sammenhold og klar kommunikation er kernen i vores kultur. Her er der altid kort vej til en hjælpende hånd, en konstruktiv dialog eller en god idé, der kan skabe de bedste rammer for samarbejde og innovation.
Alle medarbejdere spiller en værdifuld rolle i at gøre Shipmondo til en succes. Uanset om vi udvikler løsninger, hjælper vores kunder eller fortæller vores historie, arbejder vi mod det samme mål. Vi deler viden, inspirerer og udfordrer hinanden for at vokse – både som mennesker og som virksomhed. Og når vi lykkes, fejrer vi vores succeser sammen.
Om Shipmondo
Hos Shipmondo gør vi det komplekse simpelt.
Vi er motoren, der sikrer, at vores kunders fragthåndtering kører effektivt. Med vores innovative løsninger automatiserer vi fragtbooking, told, print og logistik, så forsendelser håndteres effektivt og gnidningsfrit på tværs af landegrænser – hver dag.
Siden 2014 har vi med vores software hjulpet over 50.000 virksomheder i hele Europa med at optimere deres logistik og frigøre ressourcer, så de kan vækste deres forretning.
Bag Shipmondo står et dedikeret team på +30 medarbejdere, der brænder for at skabe innovative løsninger, der gør en reel forskel. Vi er ambitiøse på vores egne og vores kunders vegne. Vi vil udvikle fremtidens løsninger inden for fragt og logistik.
Hos os har du rig mulighed for at præge de løsninger, vi udvikler, og den måde, vi arbejder på.